Nephew varmer op til deres Arena Tour i Gjethuset den 23. februar

Nephew varmer op til deres Arena Tour i Gjethuset den 23. februar

Warm Up koncert med Nephew

Nephew i intime rammer i Gjethuset til februar

Af
Thomas Quvang

Koncert Nephew har I løbet af det sidste år markeret sig som et af de aller største livenavne i Danmark.

Nu annoncerer gruppen to warm up koncerter, som går i salg d. 11 december kl. 10.00.

Efter helt udsolgte koncerter i Royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning dette efterår, kunne de på ganske kort tid også melde alt udsolgt til deres omfattende Arena Tour i foråret 2019.

11 store koncerter sender bandet ud i stort set hele landet med deres imponerende show i løbet af marts måned næste år.

Men inden da har de som altid tænkt sig at få varmet ordentlig op. Ikke bare alene i et øvelokale, men også foran et publikum. Derfor sætter bandet nu to nye koncerter i salg. Her får publikum ikke den helt store skærm og lys-produktion med, men til gengæld får de Nephew i noget mere intime rammer og helt tæt på. Musikken er dog den samme.

Nephew warm-up koncerterne spilles lørdag d. 23. Februar i Gjethuset, Frederiksværk og søndag d. 24. februar i Portalen, Greve.

Publiceret 11 December 2018 16:00