Cola-lastbilen kommer til Frederiksværk den 21/11.

Cola-lastbilen kommer til Frederiksværk den 21/11.

Populær julelastbil ruller til Halsnæs

Rensdyr, bjældeklang, brunkager og oplyste julelastbiler fra Coca-Cola, der kører gennem snelandskabet i den legendariske tv-reklame. Dét er for mange danskere indbegrebet af julen. Og ligesom sidste år får danskerne mulighed for at opleve den ikoniske julelastbil i det danske vinterlandskab, når julelastbilen gør holdt flere steder i Danmark. Det sker den 21. november fra kl. 15 ved Kvickly i Frederiksværk.

Da julelastbilen besøgte Danmark sidste år, blev det et stort tilløbsstykke, som titusindvis af danskere flokkedes om. Derfor var der hos Coca-Cola Danmark heller ingen tvivl om, at julelastbilen i år skulle ud på tur – og at turen i år skal gå forbi Frederiksværk.

”Det var The Coca-Cola Company, der tilbage i 1931 skabte julemanden, som vi kender ham i dag, så Coca-Cola er tæt forbundet med julen. For mange danskere er det først rigtig jul, når de i tv eller biografen har set den legendariske julereklame med julelastbilerne, der bringer glæde til byen. Derfor er vi glade for, at vi denne jul kan sende julelastbilen til Frederiksværk med juleglæde, skønne minder og friske forsyninger,” fortæller Peter Hædersdal, Senior Brand Manager hos Coca-Cola Danmark.

Donér til Mødrehjælpen og få en minijulelastbil med hjem

Når julelastbilen ankommer til Frederiksværk, vil der naturligvis blive serveret iskold Coca-Cola til de besøgende. Som noget nyt i år kan man få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem, hvis man til gengæld donerer et frivilligt beløb til Mødrehjælpens velgørende arbejde denne jul.

Publiceret 16 November 2018 11:30

SENESTE TV