Tirsdagens natløb starter ved det sorte skur ved Hundestedhallen

Tirsdagens natløb starter ved det sorte skur ved Hundestedhallen

I pandelampernes skær

Halsnæs Løb & Motion arrangerer natløb med start fra det 'Sorte' skur

Natløb Tirsdag d. 6 november kl 20 arrangerer Halsnæs Løb & Motion et aftenløb, der er gratis og for alle.

Alle der har lyst til denne udfordring mødes kl. 20 ved det sorte skur ved Hundested hallen/boldbanerne. Tag meget gerne pandelampe på, da der løbes, hvor der er gode stier, men ikke gadebelysning.

Efter en kort opvarmning begiver deltagerne sig ud på en ca 4 km. lang rute. De meget hurtige vender rundt undervejs og henter, og vil på den måde komme til at løbe længere. Alle deltagerne kommer tilbage samlet til mål.

Efter løbet er Halsnæs Løb & Motion vært ved et krus varm cacao i Hundested hallens cafeteria.

GoRun Hundested.

Har du lyst til mere gratis motion, så arrangerer Halsnæs Løb & Motion hver lørdag kl 10 GoRun Hundested.

Da mødes man ved den store sten på Mellemrummet ved Strandvejen. Ruten er på 2,5 km og kan gennemføres en eller to gange. Man går eller løber som man har lyst og ruten kan gennemføres en eller to gange.

Publiceret 03 November 2018 00:00

SENESTE TV