Trio Col Basso spiller i Torup Kirke den 27. oktober

Trio Col Basso spiller i Torup Kirke den 27. oktober

Komponister i krig

Trio Col Basso opfører værker fra før, under og efter 1. verdenskrig

Koncertfortælling I anledning af 100-året for Første Verdenskrigs afslutning turnerer Trio Col Basso med en medrivende musikalsk koncertfortælling om krigen, der ændrede verden for altid.

Den gamle verdens optimistiske tro på evig fremgang blev afløst af følelsen af meningsløshed og mangel på retning.

Skiftet fra et fredeligt og borgerligt 19. århundrede til et kaotisk 20. år-hundrede skabte grobund for smuk musik, hvis lige ikke tidligere var hørt. Musikken bliver bl.a. af Ravel, Dohnanyi, Nielsen og Scönberg.

Talentfuld trio

Det opleves levendegjort, når den unge, talentfulde trio, der består af tre unge lovende klassiske musikere Freja Guldberg Larsen, Silke Kirstine Kidholm og Ida Guldberg Larsen, opfører værker fra før, under og efter krigen suppleret med de spillede komponisters egne beretninger i form af breve og dagbogsnotater.

I 2017 havde trioen bl.a. en omfattende turné om guldalderkomponisten N.W. Gade ligesom de har optrådt på Køge Kammermusikfestival, Aabenraa Barokfestival.

Værkerne er ikke kun skøn musik, de er udvalgt fordi emnet, komponisten eller nationaliteten havde direkte relation til 1. verdenskrig i den tid musikken blev skrevet. Eksempelvis er M. Ravels ”Le Tombeau de Couperin” skrevet om en falden ven i krigen.

Der er gratis adgang til koncerten som afholdes i Torup kirke søndag d. 28. oktober kl. 16.00. Kirkebil kan bestilles af sognets beboere.

Publiceret 21 October 2018 00:00

SENESTE TV