Bliv den mest læsende familie i Halsnæs

Læs som en gal i fire uger og vind flotte præmier

Af
Thomas Quvang

Læsedyst Der er flotte præmier på højkant når bibliotekerne igen i år indbyder familier til læsedyst.

I læsedysten konkurrerer familier med hinanden om at læse flest sider i løbet af fire uger. Konkurrencen er for familier med børn i alle aldre, både de, der kan læse, de der er lige ved at knække læsekoden og de, der endnu ikke har lært at læse.

Alt tæller med, også højtlæsning, lydbøger, tegneserier og billedbøger.

Tilmelding og goodiebag

Tilmeld jer senest fredag d. 21. september på biblioteket og få en goodiebag med hjem, læs som en gal i fire uger, og vær med til at dyste om at blive en af de mest læsende familier i Halsnæs.

Hver fredag indsender familierne deres læseark på mail senest kl. 12.00, og herefter kan man på læsebarometeret på bibliotekets hjemmeside se, hvilke fem familier, der fører i konkurrencen. Den sidste uge af læsedysten, fra d. 12. oktober til d. 20. oktober holdes stillingen tophemmelig.

Som en del af læsedysten får Frederiksværk Bibliotek d. 29. september besøg af forfatter Nicole Boyle Rødtnes, der kommer med spændende inspiration til, hvad man kan læse.

Publiceret 09 September 2018 00:00

SENESTE TV