Hundested Bridgeklub spiller i Gubben og i mødelokalet i Hundested Hallen

Hundested Bridgeklub spiller i Gubben og i mødelokalet i Hundested Hallen

Bridgeklub med vokseværk

Ny sæson starter op i Hundested Bridgeklub

Af
Thomas Quvang

Kortspil 52 kort, fire spillere overfor hinanden og ubegrænsede muligheder.

Har du lyst til at prøve kræfter med verdens sjoveste kortspil, så har du chancen for at blive indviet i bridgens forunderlige verden.

I Hundested Bridgeklub starter en ny sæson op, og dermed også tilmelding for helt nye elever. Og Hundested Bridgeklub er en klub med vokseværk, på blot tre år er klubbens medlemstal næsten fordoblet, og klubben byder på masser af aktiviteter hen over året. Her kan bl.a. nævnes 'Café-bridge', hvor der er blevet spillet udendørs på fire caféer i Hundested, ligesom der er spillet sommerbridge, helt udenfor den normale sæson.

"Når man først har lært bridge, er det svært at lægge kortene fra sig igen. Kombinationen af det sociale samvær og den hjernemæssige udfordring gør spillet sjovt for både begynderen og elitespilleren", fortæller klubbens formand Sonja Hornsyld.

I Hundested Bridgeklub undervises der mandag eftermiddag fra kl. 13-16 i Gubben og fra kl. 19-20.45, ligeledes mandag, i mødelokalet i Hundested Hallen.

Vil du vide mere, se: http://www.bridge.dk/2159/ eller ring til Sonja Hornsyld tlf. 25303984

Publiceret 01 September 2018 00:00

SENESTE TV