Den 15. august giver Kiev Kammerkor koncert i Frederiksværk Kirke

Den 15. august giver Kiev Kammerkor koncert i Frederiksværk Kirke

Koncert med Kiev Kammerkor

Det verdenskendte kor gæster Frederiksværk Kirke

Koncert Den 15. august kl. 19.30 optræder det verdenskendte Kiev Kammerkor i Frederiksværk Kirke.

Koret vil med deres optræden indføre tilhørerne i det rige musikliv, som udfolder sig i dagens Ukraine. Dirigenten Mykola Hobdych har sammensat et spændende program, der præsenterer et varieret repertoire med en spændvidde fra gammel ortodoks musik til nyere musik.

Komponistnavne som Stankovich og Silvestrov er kendt over hele verden, mens Stepurko nok mest er kendt hjemme i Ukraine. Fælles for de moderne komponister er deres folkelige popularitet.

Meget dybe basser

Deres værker opføres overalt i koncertsale og på operaer, og den ortodokse musik synges til gudstjenester i kirkerne. Denne frodige musikkultur er levende og rig, det gælder også folkemusikken, som har rod i meget gamle traditioner, og som fornyes og nykomponeres af de mange nulevende komponister.

Kiev Kammerkor består af 21 sangere, 10 damer og 11 herrer, hvoraf de tre basser er bassi profundi - altså meget dybe basser, som er kendt i den slaviske musik. Kiev Kammerkor et professionelt kor, som har turneret i Europa, Canada og på USA´s Østkyst.

Billetter sælges på Kirkekontoret i Sognegården, Kirkegade 8. Restsalg i døren 1 time før koncerten.

Publiceret 09 August 2018 00:00

SENESTE TV