Alemna Baeva, en af de fineste unge violiniter, spiller sammen med Julien Libeer (klaver) Schubert, Beethoven og Ravel.

Alemna Baeva, en af de fineste unge violiniter, spiller sammen med Julien Libeer (klaver) Schubert, Beethoven og Ravel.

Musikfestival skudt i gang

Årets kammermusikfestival i Gjethuset byder på i alt 17 koncerter i juli måned

FESTIVAL Mandag aften åbnede Frederiksværk Musikfestival 2018 med Nightinggale String Quartet med Venner. Herefter går det slag i slag med yderligere 16 koncerter i Gjethuset inden juli er omme.

Indenfor den nærmeste uge kan du opleve:

Torsdag 5/7 kl. 20

Alemna Baeva (violin) og Julien Libeer (klaver) spiller Schubert, Beethoven og Ravel.

Alena Baeva er ved at udvikle sig til en af de fineste violinister blandt den unge generation. Hun har allerede en imponerende række af optrædener som solist med de fineste orkestre og nogle af de største dirigenter som Krzysztof Penderecki og Sir Neville Marriner

Den belgiske pianist Julien Libee undgår helst at deltage i musikalske konkurrencer – det har dog ikke forhindret ham i at modtage adskillige priser, blandt andet prisen som den mest lovende unge europæiske pianist.

Fredag 6/7 kl. 17

Danserinden Selene Munoz danser til musik af en trio bestående af Stephan Jarl (percussion ), Philippe Skow (violin) og Jesper Thorn (kontrabas), hver især musikere med karrierer indenfor såvel traditionel klasisk muik og mere eksperimentel og rytmisk musik.

Lørdag 7/7 kl. 13

Dreamers Circus spiller nordisk folkemusik i ny fortolkning.

Trioen består af Nikolaj Busk ( klaver og accordeon), Rune Tonsgaard Sørensen (violin) og Ale Carr (cittern).

De tre er vokset op med folkemusik og sætter pris på, at have den med i deres musikalske bagage. Men traditionsmusikken har godt af at blive vendt på hovedet og blive angrevet fra nye vinkler. Dreamers Circus er optaget af hele tiden at undersøge, hvor musikken tager dem hen. I dag kan blive helt anderledes end i går. Lytter man rigtigt godt efter, forstærkes nuancerne og dybden - og det er den dybde, de gerne vil bevæge sig ned i.

Mandag 9/7 kl. 20

Concerto Copenhagen. Musikalsk ledelse og obo: Alfredo Bernardini. Jakob Bloch Jespersen (vokal - bas),: Eline Soelmark (vokal - sopran), Marcus Mohlin (orgel/cembalo).

Skandinaviens førende ensemble indenfor tidlig musik og et af de mest spændende og innovative barokorkestre i verden.

Koncerten byder på værker af Johan Sebastian Bach.

Publiceret 03 July 2018 13:40

SENESTE TV