Rundt om Ølsted grusgrav

Ølsted IF samler ind til fordel for De Danske Hospitalsklovne

Af
Thomas Quvang

Klovneløb Det er efterhånden blevet en fin tradition, at Ølsted IF inviterer til et par timers hygge den sidste lørdag i juni, for at gå eller løbe en tur rundt om Ølsted Grusgrav i den gode sags tjeneste.

Det gør Ølsted IF igen i år og igen gør foreningen det for at samle penge ind til De Danske Hospitals Klovne.

De forgående år har ØIF samlet ca. 12.000 kr. ind hvert år. De penge gør en kæmpe forskel for de mange børn der ligger i længere eller kortere tid rundt om på de danske hospitaler. Klovnene giver dem glæde og gode oplevelser i en ellers til tider trist hverdag.

Efter sidste års lidt våde vejr, håber arrangørerne, at have vejret med deltagerne i år og de håber samtidig at der kan sættes deltager rekord. Så få hele familien med, naboerne ligeså, prik til kollegaer og venner. Ølsted IF håber på over 200 deltagere.

Husklovnen Ludo

Det hele forgår i og omkring Ølsted Grusgrav ved madpakkehuset. Der er legeplads og hoppeborg til ungerne, 'husklovnen' Ludo kommer og hygger omkring ungerne, der er salg af div. drikke, slik og kage og mulighed for at spise sin madpakke i området på en af de mange opstillede bænke, eller der kan købes pølser m/brød og dermed støttes ekstra op om hele arrangementet.

Der vil være en 1 km. rute, hvor der kan komme barnevogn med, som går rundt om Ølsted Grusgrav og i år kan deltagerne, efter flere forespørgelser, også komme ud på en 5 km. løbe rute.

Tilmelding kan ske via: https://danskehospitalsklovne.dk/content/klovneløb-ølsted-2018. Arrangementet starter kl. 11, men kom gerne lidt før og deltag i den fællesopvarmning.

Publiceret 22 June 2018 00:00

SENESTE TV