Abstrakte billeder med små historier

Udstilling Hos kunsthåndværkerbutikken De Underlige Fisk på Hundested Havn udstiller billedkunstner Karin Faaborg sine nyeste abstrakte oliemalerier den 16. og 17. juni samt den 23. og 24. juni.

i begge weekender er der åbent kl. 11-16.

Karin Faaborg har fået nyt atelier i Nødebohuse ved Hundested. Her skaber hun sin kunst med udsigt til mark og skov. Hun henter sin inspiration både fra det helt nære, men også fra det fjerne, når tankerne får frit løb. Hendes billeder er hovedsagelig abstrakte, men ser man godt efter, kan man finde 'små historier'. Titlen på billedet kan give et fingerpeg, i hvilken retning blikket kan vandre.

Det er altid op til den enkelte, hvad man kan og vil hente i billedet. Der er aldrig én bestemt vej at gå. Vigtigt er bare at have alle sanser åbne.

Man kan altid kontakte Karin Faaborg og besøge hendes atelier i Nødebohuse ved Hundested.

Publiceret 16 June 2018 00:00

SENESTE TV