Bogby i fornemt selskab

Torup Bogby er blandt verdens ti bedste i verden

Af
Thomas Quvang

Bogby Torup er i fornemt selskab med bl.a. Monterregio i Italien, Bellpratt i Spanien og Paju i Sydkorea på en topliste over verdens ti bedste bogbyer.

Det er i følge dagbladet The Guardian, at Torup Bogby blander sig med de allerbedste. Nogle er store og omfatter en stribe bog-antikvariater - som fx Tvedestrand i Norge. Andre er små, men spillevende som fx Torup Bogby som nu kører på 12. år.

"Vi har ikke er boghotel som fx den lille by Obidos i Portugal, men vi har en flot restaureret station, Dyssekilde Station, hvor Torup Bogby har sit hovedkvarter. Ingen andre bogbyer i verden har tog til døren og sin 'egen' station. Og vi sælger også bøger fra bog-kærrer, i Brugsen og fra bog-skurvognen i Torup City", siger formanden Peter Plant.

Torup Bogby har åbent eftermiddage og ifm. med Torup Marked hver 14. dag sommeren igennem. Første gang lørdag den 9. juni.

Forfattertræf finder jævnligt sted, således afholder Torup Bogby ti kulturelle arrangementer pr år. Og sidst i juni afholder Torup Bogby årets skrivekursus, i år med Anette Ellegaard fra Melby.

Publiceret 08 June 2018 11:28

SENESTE TV