B.Loose rocker Kino

Rutinerede musikere fyrer den a'

KONCERT Der lyttes og der danses når det bluesbaserede rockband B.Loose fyrer den af.

Og det gør de fredag den 8. juni i Hundested Kino med første riff kl. 19.30.

B.Loose leverer en upræntentiøs performance med intensitet og nerve som leder tanken hen på ’små listige steder’. Bandet opstod i kølvandet på det blomstrende nordsjællandske musikermiljø i 2000’erne. Efter en årrække med navnet Cabbage Rose og fast tilknytning til spillesteder i lokalmiljøet, bl.a. Halsnæs Bryghus, Lynæs Festival, Kanonfredag og et trofast publikum, gik bandet i ‘tænkepause’ og genopstod et par år senere i velkendt og ny form.

Stilen er stadig blues-rock med den stærke vokalist Anne ‘Rose’ Gardø i front, men med et dygtigt hold af særdeles rutinerede musikere bag sig: Steen Digsmed (tidl. SixPac), guitar & mundharpe, Klaus Dyrhauge (tidl. Abbey Road Jam & Aretha F Jam), lead- & bottleneck guitar, Ebbe Skeel (Janis Joplin Project & tidl. Made in Denmark), båndløs bass og Jens Rude (tidl. Rendevouz, Vegas in Mind & Shackboys), på trommer.

Senere på sommeren kan der ligeledes svinges til B.Loose i Liseleje og Frederiksværk. Men fredag rocker de i Kino.

Publiceret 03 June 2018 00:00

SENESTE TV