Michael Brammer har tidligere forskønnet Politigården i København i samarbejde med daværende politichef Hanne Bech Hansen samt haft åbent atelier i Folketinget, hvor han snakkede om alt andet end politik med blandt andre Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard.

Michael Brammer har tidligere forskønnet Politigården i København i samarbejde med daværende politichef Hanne Bech Hansen samt haft åbent atelier i Folketinget, hvor han snakkede om alt andet end politik med blandt andre Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard.

Brammers mission: ”Kommunen er det største fællesskab vi har”

Lige nu har kunstneren Michael Brammer sommerresidens i en campingvogn i industrien i Frederiksværk, og det projekt, der ligger først for, er at dekorere sin egen varevogn med påmalede gule balloner og sorte spøgelser a la Sorte Slyngel. Men Michael Brammer drømmer samtidig om at lave et portræt af Halsnæs Kommune, hvor han selv er vokset op. Og heri ligger samtidig også en større vision om at ændre den måde vi betragter kommuner som institution på.

Af
Anne Sofie Mandel

”Ordet kommunen er et negativt ladet ord, og det er ærgerligt. For kommunen er jo os allesammen”, siger Michael Brammer. Han vil derfor gerne være med til at sørge for at kommunen bliver noget, man kan være stolt af at høre til, ligesom man kan være stolt af sit fodboldhold. ”Kommuner er det største lokale fællesskab vi har” forklarer Michael, og så er den gavmild og repræsenterer nærværet i hverdagen, uddyber han. Og alt det fortjener at blive set i et meget mere positivt lys.

Michael Brammer understreger, at han ikke er politisk, men at gøre en forskel i det samfund han er en del af, går alligevel igen igennem de ting han arbejder med.

Så når han tager ud til børnehaver, og lader børnene male på sin varevogn, er det et led i en ambition om at være kimen til, at der kommer mere farverigdom i landskabet: ”Jeg vil gerne at der bliver malet noget mere på biler- de er så kedelige og sølvgrå alle sammen”, forklarer han.

Forskønnelse af omgivelserne og at passe på det, der allerede er, er noget der betyder meget for Michael Brammer. For ham er det afgørende at man bevarer kulturen i kommunen blandt andet ved at vedligeholde bygninger: ”Det er en del af en fællesskabsfølelse, og det forsvinder, hvis man hele tiden bygger nyt, bare fordi det er billigere”.

Og netop fællesskabet er noget af det Michael Brammer mener er kendetegnende for Halsnæs, og det er en del af baggrunden for hans ønske om at lave et portræt af kommunen.

Når han skal lave et portræt af en institution eller en virksomhed bruger han et års tid på research, hvor han samler ideer og bliver inspireret. For ham er det i processen meget vigtigt at involvere de ansatte, for det er de menneskelige relationer, der er interessante og derfor dem portrættet tager udgangspunkt i. De ideer han får præsenterer han for ledelsen, der er med til at vælge retning for projektet: ”Nogle gange må man gå på kompromis med valg af værk men aldrig med selve værket”, understreger Michael Brammer.

At få ideer lader ikke til at være en udfordring for Michael Brammer, der udover et protræt af Halsnæs Kommuner har masser af projekter på tegnebrættet. Og at få ført sine til tider vilde ideer ført ud i livet har heller ikke været et problem for kunstneren: ”Jeg sætter mig et mål, der virker lidt uladsiggørligt og bliver ved og ved og ved - og så lykkes det”.

Som kunstner er Michael Brammer måske nok en smule ukonventionel, og han forklarer da også, at han ikke opererer på den etablerede kunstscene, for det kræver, at man plejer sin forretning i den retning: ”Jeg dur ikke til det. Jeg kommer altid til at sige det man ikke skal sige”.

Mulig billedtekst til et af de billeder, han har sendt mig:

Michael Brammer har tidligere forskønnet Politigården i København i samarbejde med daværende politichef Hanne Bech Hansen samt haft åbent atelier i Folketinget, hvor han snakkede om alt andet end politik med blandt andre Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard.

Publiceret 31 May 2018 15:24

SENESTE TV