Nationalheltens fødselsdag markeres

FØDSELSDAG Den 7. juni er det igen tid til at markere polarforsker, forfatter, nationalhelt Knud Rasmussens fødselsdag.

Knud Rasmussens Selskabets formand Claus Oreskov byder velkommen, Akuttat koret fra Hundested under ledelse af Paul Ringsted underholder med to sange fra den grønlandske sangskat, og aftenen byder desuden på foredrag ved forfatter og journalist Martin Breum.

Foredraget tager udgangspunkt i Martin Breums sidste bog ”Hvis Grønland River sig Løs”.

Aftenen rundes af med afsluttende bemærkninger fra formanden, hvorefter Akuttat koret under ledelse af Paul Ringsted afslutningsvis synger to grønlandske sange.

“Er vejret mildt går vi ud under de grønne træer og nyder den stemningsmættede sang i det sammen byrum, hvor Knud Rasmussen færdedes,” fortæller Claus Oreskov.

Det sker i Medborgerhuset Gubben, Nørregade 11B, Hundested, den 7/6 fra kl. 19 (entré) og som altid er der laksemadder på menuen.

Arrangementet er et fællesprojekt mellem Knud Rasmussens Hus i Hundested og Knud Rasmussen Selskabet.

Publiceret 27 May 2018 00:00

SENESTE TV