Ud og gå for en god sag

Helt nye ruter til årets Kildemosevandring

VANDRING Julemærkehjemmet Kildemose 0g Gangforeningen Krudtuglerne inviterer alle til at komme ud at gå for en god sag på Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted. Arrangementet foregår søndag den 27. maj. Tag hele familien med og oplev den dejlige natur. Der er i år helt nye ruter på hhv. 5 og 10 km. ruterne starter og slutter på Julemærkehjemmet. Turene går mod Kregme syd, 10 km. ruten i noget kuperet terræn, 5 km. ruten kan gås’ med barnevogne. Her er alt hvad hjertet begærer af naturoplevelser for folk i alle aldre. Der er start tid mellem kl. 09.00 og kl. 11.00 og ruterne er opmærkede, så man kan gå i sit eget tempo, blot man er i mål inden kl. 15.00. Der er til lejligheden fremstillet nogle diplomer med fotos taget af en af eleverne, ligesom der er medaljer med motiv tegnet af børnene selv.

Publiceret 23 May 2018 00:00

SENESTE TV