Fortryllende billedmageri i Kældergalleriet

KURSUS (entre) - Lør/søn 10.-11/2 kl. 10-14 - Kældergalleriet, Torup

Kunst i Torup inviterer til et spændende kursus i fortryllende billedmageri med billedkunstner Annette Aare.
Teknikken er en sammensmeltning af de gamle maleteknikker, marmorering, forgyldning og ætsning, hvor det færdige arbejde fremstår med et antikt look. Der skal arbejdes med slagmetal, som er helt tynde blade af guld eller kobber.
Så florlette, at det flyver ved det mindste åndepust. Undermalingen er akryl og herpå limes slagmetallet. Til slut ætses med eddike og små figurer myldrer frem.
Ætsning med eddike er den rene kunstneriske foræring og helt magisk at se på undervejs.
Der er plads til 12 deltagere på dette kursus og tilmeldingsfristen er fredag 2.februar via mailadressen info@kunstitorup.dk.

Publiceret 28 January 2018 11:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV