Korsang og musik i sognegården

OPSTART Sognegården i Søndergade 80 i Hundested byder på en masse sang og musik fra årets begyndelse.

Lynæs Kirkes kor

Der er tale om et blandet kor, der synger 3-4-stemmigt. Repertoiret er bredt, og koret øver hver torsdag kl. 19-21 med kaffepause. Koret ledes af Finn Evald. Alle er velkomne til at komme og være på torsdage.

Akuttat

Ovenstående er navnet på det grønlandske kor i Hundested under ledelse af Poul Ringsted. Koret øver onsdag aften kl. 19-21.
Hovedparten af repertoiret synges på grønlandsk, og koret starter onsdag 10. januar kl. 19.

Hundested pigekor

Dette kor er for piger i 6. klasse og opefter, og det synger nogle gange 1-3 gange om ugen til korprøve og gudstjenester.
Koret øver hver torsdag kl. 16.30-18 under korleder Mette Bramsø.
Pigekoret starter torsdag 11. januar, og alle er hjertelig velkommen.

Hundested kammerensemble

Dette ensemble spiller kammermusik hver onsdag kl. 16-17. Instrumenterne, der spilles på, er violin, bratsch, fløjte, cello og klaver.
Er du selv en habil musiker, der spiller et strygeinstrument, er du meget velkommen til at komme og spille med.
Der startes igen onsdag 17. januar. Eventuel henvendelse til organist Mette Bramsø, og deltagelse er gratis.

Publiceret 07 January 2018 12:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV