Ramaskrig og kvindekamp

Drama Fredag 15/9 kl. 20 Gjethuset (entre) Oplev den kendte dramatisering af ’Kvinde kend din krop’ af teatergruppen Mungo Park. Den første dramatisering af de populære og indflydelsesrige bøger om kvinder og krop. "Kvinde kend din krop" vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975. Som rødstrømpernes kampskrift i kvindelig selvopdagelse og selvrespekt var den revolutionær. Siden er den blevet ikonisk og efterfølgende har hvert årti fået sin årgang. Mungo Parks udgave udspiller sig som en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. Tilsat humor går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til nyere fænomener som plastikkirurgi og stress. Så tag veninderne, mor og datter med under armen til en kærlig og nuanceret hyldest til kvinder i alle aldre. Og glem ikke far og søn. Har du årskort til Mungo Park, kan du afhente en gratis billet i Gjethuset.

Publiceret 09 September 2017 11:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.