Krudtværksfestival:

Udvider i begge ender

Årets festival til september starter allerede fredag aften og slutter først lørdag aften

Af
Kim Larsen

Kim Larsen

FREDERIKSVÆRK Der er udsigt til endnu mere fest i gaden, når årets Krudtværksfestival løber af stablen til september. Festivalen på Krudtværksområdet udvides nemlig til to dage.
Der startes allerede fredag aften 8. september med livemusik fra kl. 18-21 med det lokale band No Big Deal.
Også i den anden ende af Krudtværksfestivalen bliver der mere livemusik. Tidligere er arrangementet lukket ned lørdag kl. 18, men i år fortsætter festen for fuld musik til klokken 21 med Bruce Springsteen-coverbandet “The Boss”.
“Vi havde regnet med, at 'Krudt & Kugler' ville blive en del af Krudtværksfestivalen i år, men arbejdet med det projekt går ikke så hurtigt. Nu har vi selv taget bolden op og udvider festivalen,” fortæller Henrik Olsen, formand for Krudtværksområdets Brugerforening, som står bag både forårets Krudtværksmarked og efterårets festival.

Samtidig med Messen

Nyt i år er også, at Krudtværksfestivalen og Halsnæs Messen i Gjethuset afvikles samme weekend:
“Jeg tror det passer rigtig fint sammen og vil supplere hinanden. Det er to forskellige ting, men det er gratis begge steder, så man kan komme og gå, som man har lyst til,” siger Henrik Olsen og tilføjer:
“Jeg kan kun se fordele ved det. Jeg håber også, at Nørregade vil være med, så der kommer gang i hele byen. “

Frivilligt arbejde

Frivillige kræfter lægger et stort ulønnet arbejde i de to store folkelige arrangementer på Krudtværksområdet.
Den nuværende tovholder for stadepladserne ønsker at trappe ned, så der er en ledig 'læreplads' til denne funktion.
Kunne det være noget for dig, så kan Henrik Olsen kontaktes på tlf. 2151 11 32.

null

Publiceret 23 June 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.