Stig Rossen og Vennerne gi’r ’Kanon-koncert’

KANONFREDAG Frederiksværk Handel har gjort et herligt scoop - således gæster Stig Rossen og Vennerne årets kanonfredag i Frederiksværk. Flemming ’Bamse’ Jørgensen sang sig ind i den danske folkesjæl og blev en del af vores kulturarv. Der findes næppe mange, ung som gammel, som ikke kan synge med på omkvædet fra ’Vimmersvej’. Med sin karakteristiske stemme og sin sikre fornemmelse for det folkelige syng-med hit har Bamse lagt en lang række perler i vores sangskat. Stig Rossen & Vennerne har sat sig for, at alle disse vidunderlige sange ikke skal gå i glemmebogen, så de turnerer land og rige rundt for at hylde Bamse og hans livsværk, og de lægger vejen forbi Frederiksværk den 30. juni. Stig Rossen og de oprindelige musikere fra Bamses Venner genopliver med kærlighed og respekt alle de kendte og elskede hits, og der er lagt op til fællessang, når strengene slås an til ’Vimmersvej’, ’Jeg elsker kun dig’, ’Kongens Have’, ’Hvorfor går Louise til bal’ og ’I en lille båd der gynger’ og mange, mange flere. Som Stig Rossen siger i starten af hver koncert: ”Den bedste måde, vi kan hylde Bamse på, er at have en fest!” Og fest bliver der - det bli’r helt ’kanon’.

Publiceret 18 June 2017 14:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.