Eleverne i 5.T ’gør det selv’

Af
Thomas Quvang

KONKURRENCEVINDERE Der er fuld gang i arbejdet i sløjdlokalet på Arresø Skole afd. Ølsted i disse dage.
Det er alle eleverne i 5.T der knokler med brædder, skruer og værktøj, for at blive færdige med en tribune til skolegårdens panna-bane, inden de går på sommerferie.
Klassen deltog for ganske nylig i en konkurrence, sponseret af Silvan-Fonden, til en værdi af 15.000 kroner til et 'gør det selv' projekt.
“Klassens idé, forslag og tegninger til selv at bygge en tribune til panna-banen i skolegården, den gik rent ind hos dommerpanelet, så klassen var så heldige, at vinde hele konkurrencen og den fine præmie”, fortæller lærervikar Mette Sommer, som sammen med eleverne bruger sløjdtimerne samt lidt andre timer til at færdiggøre projektet.
“Vi har lidt travlt i øjeblikket med at blive færdige med tribunen inden eleverne går på ferie fredag den 23. juni, så der bliver blandet lidt matematik undervisning ind i sløjdundervisningen”, siger Mette mens der arbejdes koncentreret med projektet.

Publiceret 17 June 2017 13:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV