Konfirmander synger gospel

GOSPELGUDSTJENESTE SØNDAG 5/3 KL. 15 FREDERIKSVÆRK KIRKE Den kommende weekend vil det vrimle med konfirmander i Frederiksværk Kirke, der synger og danser og måske ind imellem udbryder halleluja. Alle konfirmander fra Ølsted, Kregme og Frederiksværk er med og danner et stort kor af gospelstemmer, som led i konfirmandundervisningen i de tre sogne. Undervisningen styres af de erfarne gospelmusikere fra Corallerne, dirigent Birthe Paulsen og Henrik Paulsen, som sidder ved tangenterne og sørger for den rigtige gospelrytme. Pæsterne gynger også med og viser, at man i Frederiksværk kan have en festlig, uformel og rytmisk gudstjeneste, hvor man næsten kan tro, at man var havnet i Harlem i New York og ikke i Frederiksværk. Det hele slutter slutter af med ægte gospelgudstjeneste søndag kl. 15, hvor konfirmanderne håber på en fyldt kirke. Alle er meget velkomne.

Publiceret 26 February 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Halsnæs Avis
SENESTE TV