Svejstrup i Gjethuset

Den tidligere Grand Prix-vinder er aktuel med nyt album, der oser af kærlighed til soul og funk

JAKOB SVEJSTRUP
FREDAG 24/2 KL. 20
GJETHUSET, FREDERIKSVÆRK
ENTRÉ

Ældre og bedre end nogensinde. Jakob Sveistrup rejser sig med et nyt album, der redefinerer ham som sanger og komponist. I den forbindelse slår han vejen forbi Gjethuset i Frederiksværk til en koncertaften.
Albummet oser af Jakobs kærlighed til soul og funk og som han selv siger:
“Det her er min lyd. Det her er det nærmeste man kommer mit musikalske ståsted anno 2016.”
Albummet er komponeret og skrevet af Jakob selv, i samarbejde med Lars Rahbek Andresen og bandet. Det er denne holdpræstation, der gør at albummet fremstår så dynamisk på den fede måde.

Kendt fra GP

I 2000 blev han landskendt i forbindelse med sin deltagelse i DR1's sangkonkurrence Stjerne for en aften, hvor han blev nummer fire med sangen True to Your Heart.
I februar 2005 vandt han Dansk Melodi Grand Prix med sangen Tænder på dig. Sangen blev fremført på engelsk ved semifinalen i EBU's Eurovision Song Contest i Kijev, Ukraine, den 19. maj 2005 med titlen Talking to You.
Koncerten er siddende med plads til dansegulv.

Publiceret 21 February 2017 10:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV