Flugt som kunst i Galleri Gal

UDSTILLING søndag 8/11 kl. 14 Galleri GAL, Vinderød Søndag inviterer Galleri Gal til årets sidste udstilling. Der er fernisering, med musikledsagelse fra kl. 14 til kl. 17, og denne gang er det Kenny Gates, der underholder galleriets gæster. Den aktuelle temaudstilling visualiserer begrebet Flugt, malerisk og skulpturelt. 19 kunstnere fra både Danmark og Sverige medvirker. 19 kunstværker med samme titel ”Flugt” Det er en sørgmunter farverig og nuanceret opfattelsen af det tidsaktuelle ord, der nok rummer en noget større mangfoldighed end mange lige for tiden lægger i ordet. Galleriets gæster får lejlighed til at agere smagsdommere. På demokratisk vis stemmes der om hvilket kunstværk, der rammer temaet Flugt bedst. På den måde tildeles kunstneren bag værket ”Publikums pris”. Stemmesedlen er samtidig en lotteriseddel og vinderen her kan blive ejer af et hovedværk af Leif Nielsen. Udstillingen kan ses frem til søndag den 22. november. Åben alle dage fra kl. 14 til kl. 17.

Publiceret 03 November 2015 00:00

SENESTE TV