Alle er velkomne til en kop kaffe og en fiskesnak, og kaffemaskinen er centralt placeret mellem stænger, blink og andet grej. Foto: JP Thiede
Alle er velkomne til en kop kaffe og en fiskesnak, og kaffemaskinen er centralt placeret mellem stænger, blink og andet grej. Foto: JP Thiede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Krogen åbnet i Kregme: “Drømmen er en fuldtids lystfiskershop”




BUTIKSÅBNING Den tidligere ejer af Sport3300 i Frederiksværk, Tim Pichard, har nu åbnet lystfiskershoppen “Krogen” på Undalsvej 3 i Frederiksværk sammen med Heine Dupont.

Butikken slår endnu kun dørene op for kunderne på udvalgte eftermiddage, men det er planen at udvide både åbningstider og selve butiksarealet med tiden.

“Det er ikke rentabelt at drive en fuldtidsbutik endnu, men alle er velkomne til en kop kaffe og en fiskesnak.”

“Hvis man er nogle stykker, der vil ud at fiske, kan man prøve at ringe, så vil vi forsøge at åbne på ti minutter,” siger Tim Pichard, mens det vrimler med kunder en tirsdag eftermiddag, og kaffemaskinen klukker livligt.


Lakseture til Sverige

“Vi er kommet godt i gang nu, og folk har fundet os igen herude i 'industrien' i Kregme, hvor der er gode parkeringsforhold. Drømmen er at kunne holde åbent fuldtids,” fortæller Pichard.

Han sørger også for, at butikken indimellem rykker ud af huset for at opnå synlighed. Som eksempel havde han en butik til fiskekonkurrencen Fjordland Open, ligesom han sponsorerer konkurrencer med udvalgte præmier.

“Det er også planen at genoptage vores laksseture til Laholm i Sverige,” siger han.

Medindehaver Tim Pichard i de nye gemakker. Foto: JP Thiede
Medindehaver Tim Pichard i de nye gemakker. Foto: JP Thiede

Grej i lange baner i Krogen. Foto: JP Thiede
Grej i lange baner i Krogen. Foto: JP Thiede

Publiceret: 24. Marts 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere