Tre knallert-ikoner. Fra v.: Jens Nielsen, Carsten Larsen og Hans Holger på hver deres maskine. Foto: Jan Stephan
Tre knallert-ikoner. Fra v.: Jens Nielsen, Carsten Larsen og Hans Holger på hver deres maskine. Foto: Jan Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Knallerttræf: “Ild i de gamle”

Der var gang i røverhistorierne, da knallertklub havde samlet tre mekanikere og “læremestre” til hygge og køretur Store Bededag




NOSTALGI “De kunne godt nok nogle røverhistorier om knallerter fra dengang, vi var unge, og der gik helt ild i dem, da de først kom i gang, så de holdt ud længe...”

Per “tolder”, en af formændene i knallertklubben “Da far var dreng”, fortæller om Store Bededag, hvor klubben havde samlet tre lokale “knallert-ikoner”:

Jens Nielsen, tidligere forhandler/mekaniker i Hundested, Hans Holger, tidligere forhandler/mekaniker i rundkørslen i Frederiksværk samt Carsten Larsen, nuværende butiksindehaver af en cykelhandel (med knallertsalg) i Frederiksværk.

Klubben “Da far var dreng” har hjemme i Hundested. Den har 35 medlemmer og har eksisteret i ti år.

Medlemmerne samler på gamle knallerter og mødes en gang om ugen for at lufte de ædle maskiner, ligesom der arrangeres 4-5 længere ture om året.


Gang i anekdoterne

“Som unge fik vi i tidernes morgen lavet knallerter hos de gutter. Derfor havde vi snakket om, af vi ville få samlet de gamle cykelsmede og knallertmekanikere i kommunen, og det lykkedes.”

“Vi fik dem med ud at køre på hver deres knallert, og det var noget af en sværm på ca. 25 mand, vi kom af sted. Bagefter var der grill og hyggesnak i Hundested,” fortæller Per “tolder”.

Her kom der gang i anekdoterne.

“De fortalte om, dengang de var på messer. Der var fart på. I 70'erne 80'erne har det været en stor del af deres forretningsgrundlag at sælge og reparere knallerter, så de kunne snakke længe om det.”

“Vi drenge havde jo ikke tjek på det hele, så når vi fik ødelagt en reservedel, gik vi hen til dem og fik det ordnet,” erindrer Per “tolder” og fortsætter:

Hele “sværmen” af kørere samlet i Frederiksværk. Foto: Jan Stephan
Hele “sværmen” af kørere samlet i Frederiksværk. Foto: Jan Stephan

Fra 2.000 til 20.000

“Jeg kan huske dengang, en knallert kostede 2.000 kroner. I dag står de nærmere i 20.000. Nogle gange, nå vi er på tur med klubben, kommer folk hen og snakker og kan genkende vores knallerter. Der er mange minder forbundet med nogle mærker.”

Han syntes, at idéen med at samle “de gamle læremestre” var et hit.

“Både de og vi andre hyggede gevaldigt, og det var en meget vellykket dag,” siger han.


Publiceret: 15. Maj 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt