Leif Sund giver gode råd. Foto: Privat
Leif Sund giver gode råd. Foto: Privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

IT-konsulent advarer: Flere får kidnappet informationer - det kan du gøre





IT-SIKKERHED Den lokale IT-konsulent Leif Sund, der driver eget firma i Frederiksværk, har den senere tid oplevet en markant stigning i klienter, der får hijacked - pc-sprog for kidnappet - deres informationer på enten pc eller mobilen.

“Jeg er oppe på fire henvendelser pr. uge fra borgere, der får dette problem, og jeg hører samme tendens fra mine kolleger.”

“Det er især den såkaldte CryptoLocker, der er problemet. Det er en malware, som krypterer folks filer, når den kommer ind på deres pc,” fortæller Leif Sund.


Lad være at klikke

CryptoLocker'en indtager folks filer, når de klikker på et link, de får tilsendt.

Typisk modtager man en besked fra en afsender, man mener at kende, f.eks. en myndighed. Teksten i filen får én op at køre over indholdet, og så klikker man i affekt på det link, der er sendt med.

Derved installeres malwaren, og så går der 3-5 minutter, så er pc'ens skrivebord forandret med nye filnavne.

“Herefter modtager man en mail med en tekst om, at din harddisk er krypteret. Du opfordres nu til at hente en ny browser og købe bitcoins, så vil du modtage en nøgle til at dekryptere din harddisk igen,” siger Leif Sund.


Ofte russiske it-kriminelle

Nogle borgere følger opfordringen og betaler sig fra denne kidnapning af deres oplysninger, men der er ingen garanti for, at det løser problemet.

“Det er især russere, der kidnapper harddisken. Det er nemt at købe og misbruge f.eks. folks kreditkortoplysninger ude på nettet, og disse it-kriminelle kan ikke spores. Kriminalitet over grænserne er risikofrit,” forklarer IT-konsulenten.


Det kan du gøre

Leif Sund mener, at de it-kriminelle har ændret mønster. Før gik de efter personer, nu går de efter pc'ere med sårbarhed i softwaren. Derfor har han nogle enkle råd til, hvad man kan gøre for at sikre sig.

-Vær meget mistroisk.

-Lad være at klikke på links, du ikke er 100 procent sikker på.

-Hav opdateret firewall og antivirus-programmer, selvom de ikke altid kan håndtere disse ting.

-Husk backup af dine info på ekstern harddisk og eller i skyen (f.eks. Dropbox, Onedrive).

Se også dette link med gode råd (det skulle være virusfrit):

 


Publiceret: 17. Marts 2017 13:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere