Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ildsjælepris til Britta


ILDSJÆL Fredag eftermiddag uddelte Halsnæs Idrætsråd påny en ildsjælepris til en person i en af kommunens idrætsforeninger.

Denne gang tilfaldt den ærefulde pris Britta Stald, som i 50 år har været medlem af Kregme Gymnastikforening. Prisen blev ganske naturligt overrakt, da Kregme Gymnastikforening holdt 50 års jubilæum i Multisalen i fredags.

Britta Stald har alle dage ydet en uvurderlig hjælp i foreningens dagligdag, hvor ingen opgaver har været for store eller små. Netop derfor havde Kregme Gymnastikforening indstillet Britta til den prisen.

Ildsjæleprisen er en pris som uddeles flere gange om året, og det er en pris der skal synliggøre de mange frivillige som dag efter dag gør et kæmpe stykke arbejde til gavn for medlemmerne i kommunens idrætsforeninger.


Publiceret: 11. Oktober 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere