Anfører Peter Rasmussen var tæt på at udligne gæsternes føring. Foto Thomas Quvang
Anfører Peter Rasmussen var tæt på at udligne gæsternes føring. Foto Thomas Quvang
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hurtig Hundested exit

HI er ude af landspokalturneringen efter 0-3 nederlag til Herstedøster


POKALBOLD Hundested er færdige i landspokalturneringen. Tirsdag aften blev det til et 0-3 nederlag hjemme mod topholdet fra Serie 1, Herstedøster.

Dermed blev det blot til en enkelt match i pokalturneringen, den hurtigste vej til Europa Cup, i denne omgang.

På forhånd var odds imod HI’s skadesplagede mandskab, der påny måtte undvære flere stamspillere.

Det til trods leverede hjemmeholdet langt hen ad vejen en fin indsats. Kampen ’levede’ i 70 minutter, indtil gæsterne bragte sig på 2-0 - da var ballet forbi.

Herstedøster bragte sig foran 1-0 midt i 1. halvleg, da markeringerne svigtede midt på banen og efterlod en gæsternes spillere fri foran en chanceløs Christian Solhøj i målet.

Kort efter havde Hundesteds anfører Peter Rasmussen en stor chance for at udligne, men det gode forsøg blev mesterligt pareret af gæsternes keeper.

I 2. halvleg var det gæsterne der var mest på bolden, men Hundested bed godt fra sig og havde flere optræk til chancer, desværre manglede den sidste præcision i indlæg og afleveringer.

I stedet slog gæsterne til i det 70. minut, da et fladt indlæg fra ventre side blev sparket i nettet til 2-0. Kort før sidste fløjt blev sejren slået fast med et hovedstødsmål til facit 3-0.

Hundested sidder over i turneringen i denne weekend, mon ikke den lille pause bekommer HI-lejren vel. Forårets skadesmareridt har været, og er egentlig stadig, ganske absurd. I tirsdagens kamp måtte også Nis Prio, Rasmus Koch og Nicolaj Jægergaard udgå før tid med diverse skavanker.

Forhåbentlig bliver alle mand klar til næste kamp - den 27. maj mod Snekkersten på udebane.


Publiceret: 18. Maj 2017 11:54
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt