Foreningen Hot House er etableret med Erik Hadberg (t.v.) som formand. Musikpremieren er sat til 13/10. Arkivfoto
Foreningen Hot House er etableret med Erik Hadberg (t.v.) som formand. Musikpremieren er sat til 13/10. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hot House i fuld sving


MUSIKFORENING Der var godt fyldt op i Multisalen i Aktivitetshuset Paraplyen, da musikforeningen Hot House holdt stiftende generalforsamling 10. maj.

"Vi havde satset på omkring 20 deltagere, men vi var over 40 i alt, så interessen var større end forventet, og det er kun positivt," siger Erik Hadberg, som er en af initiativtagerne og blev valgt som formand på generalforsamlingen.

Hot House-bestyrelsen består desuden af Helle og Henrik Berthelsen, Marianne Hadberg, Troels Gyrming, mens Henrik Bendix er revisor og Lotte Gyrming er suppleant.

LÆS OGSÅ: DANSEGLAD MUSIKKLUB PÅ VEJ

"Etableringen af foreningen var en af de første hurdler efter at have forberedt det hele, og nu kommer så alt det sjove med at arrangere musikaftener en gang om måneden i vinterhalvåret. Hot House har premiere den 13. oktober - hvorhenne vides ikke endnu, for vi havde oprindeligt satset på at holde arrangementerne i Multisalen, men lokalet er nok for lille, da der skal være god plads til publikum, orkester og dansegulv. Det vil jo være ærgerligt at skulle sige nej til 20-30 gæster ved indgangen. Så vi er på udkig efter noget større," fortsætter Erik Hadberg.

Hot House-folkene vil nu bruge de kommende måneder på blandt andet planlægning af musiksæsonen 2017/18, ansøgninger til fonde og kulturpuljer. Hjemmesiden www.hothouse.club forventes at være i luften snart og rummer mere information om foreningen, tilmelding m.m. /an


Publiceret: 17. Maj 2017 09:32
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere