Borgmester Steffen Jensen stod for den officielle åbning af Turbinehuset.
Borgmester Steffen Jensen stod for den officielle åbning af Turbinehuset.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Historisk turbinehus åbnet med snoreklip






ÅBNING Turbinehusets Venner som blev stiftet for bare et år siden kunne lørdag eftermiddag afholde den første ordinære generalforsamling i Gjethuset.

Dagen bød også på åbning af et lille hus med stor betydning for den gamle industriby.  Et flot fremmøde af medlemmer fik indledningsvis et fint foredrag af arkitekt Erik Brandt Dam som stod bag det vindende arkitektforslag i Stålsat By, Landskab, Wærk By.

Erik Brandt Dam talte om kulturarvens mange stemmer, Frederiksværks særlige kendetegn det grønne spor med naturen, det blå spor med vandet, Arresø, Roskilde Fjord og kanalerne som forbinder de to, og det man kunne kalde det orange spor kulturhistorien det menneskeskabte kanalerne, husene, værket og støberiet.

Betydningen af, at vi i vores planlægning holder os det for øje og trækker de mange fragmenter der er ind i den.

Om Turbinehuset udtrykte han glæde over at nogen havde fået særlig interesse for at bevare og udvikle omkring de lille hus som ligger lige midt i Mølledammen, i krydsfeltet mellem hovedkanalen der kommer fra Arresø og sidekanalen der løber gennem byen og ned til Krudtværket.

Erik Brandt Dam talte med stor glæde og engagement omkring udviklingen for huset og udviklingen i Stålsat By.


Mange nye tiltag

Den efterfølgende generalforsamling blev ledet af dirigenten museumsleder Frank Allan Rasmussen og i sin beretning fortalte formand Axel Hvidtfeldt om alle de tiltag bestyrelsen har taget i det forløbne år.

Der er indgået en brugsretsaftale med Halsnæs Kommune, som også har istandsat huset udvendigt, og reetableret strøm i huset. Der er indledt et samarbejde med Industrimuseet Frederiks Værk om gensidig formidling og der arbejdes på at skabe en film i samarbejde med Ketil Teisen om projektet og historien.

Foreningen er i gang med nu at skabe et laug som skal stå for første del af projektet en renovering og istandsættelse af selve turbine og generator.

Turbinehusets Venner afholdte deres første ordinære generalforsamling i Gjethuset.
Turbinehusets Venner afholdte deres første ordinære generalforsamling i Gjethuset.

Genvalg og nyvalg

Der var genvalg til formand og bestyrelse, og nyvalg til bestyrelsen af Allan Hansen, idet byrådsmedlem Helle Vibeke Lunderød ved sit valg som formand for Udvalget for Kultur- Idræt og Demokrati var af en opfattelse at hun ikke samtidig kunne være særligt aktiv som bestyrelsesmedlem i kun visse foreninger.

“Jeg har været stolt og glad over at kunne være med til at tage dette initiativ og sætte det fine projekt så flot i gang, jeg vil herefter følge det med stor interesse fra sidelinjen”, sagde Helle Lunderød. Axel Hvidtfeldt kvitterede med en tak - “uden dig var vi slet ikke nået til der hvor vi er i dag”, sagde han bl.a. i sin tak til Helle Lunderød.


Ildsjæleprojekter

Herefter gik forsamlingen til Det lille hus med den store fortælling, som overskriften er blevet for projektet.

Borgmester Steffen Jensen forestod den officielle åbning af Turbinehuset. Steffen Jensen talte om vigtigheden af ildsjæleprojekter og det at bruge vores stærke industrihistorie til et aktiv, her får man i tilgift en beskrivelse af den teknologiske udvikling. Formidlingen af dette er uvurderlig.


Den røde snor

Steffen Jensen klippede den røde snor og tændte herefter for første gang i mange år lys i huset, og talte i den anledning om det symbolske ved at tænde lys.

De mange fremmødte kunne herefter kigge nærmere på det indvendige i det lille hus, turbine og generator og de genskabte industrilamper som nu fremover giver lys til det arbejde der skal ske i Det lille hus med den store fortælling.


Publiceret: 30. Januar 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt