Heros-holdet til lørdagens ’Knattekamp’ i Sverige
Heros-holdet til lørdagens ’Knattekamp’ i Sverige
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Heros til ’Knattekamp’

Stærke præstationer på den anden side af Sundet


BRYDNING I sidste weekend var der danske holdmesterskaber på programmet, og i denne weekend var der så ’Knattekamp’ for flere af de atleter som ikke var var i kamp ved hold-DM.

Til stævnet ’Knattekampen’ i Sverige var Heros’s lille supermand Marcus Ravn rykket op i puslingenes 38 kilo, hvor han skulle prøve kræfter med lidt tungere modstandere end vanligt.

Det havde dog ikke den store betydning, Marcus Ravn var presset i en af sine indledende kampe, men vandt alligevel dem alle og sikrede en plads i finalen. Her vandt han ganske overbevisende og tilføjede endnu en turneringssejr til samlingen.

I samme vægtklasse kæmpede Mathias Rasmussen sig frem til en kamp om bronzemedaljen, men måtte her se sig besejret og dermed slutte på den ærgerlige 4. plads.

Også Maria Willumsen kæmpede stærkt på dagen. Hun var rykket en vægtklasse op af de svenske arrangører, men fightede sig fornemt helt frem til finalen. Her blev det dog til et tæt nederlag mod en noget tungere svensk modstander.

Slutteligt var Malthe Rasmussen og Nomi Øbro til kamp i puslingenes 24. og 29 kg klasse. Begge endte lige udenfor medaljeskamlen på en godkendt 5. plads.


Publiceret: 11. December 2017 09:37

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis