Masser af hård fysisk træning, bl.a. i strandkanten ud til Østersøen.
Masser af hård fysisk træning, bl.a. i strandkanten ud til Østersøen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Heros-atleter på polsk visit

Heros-bryderne gæstede klubben Zapasy i byen Dzwirzyno



BRYDNING De unge Herosbrydere fik sved på panden en hel uge i træk midt i sommerferien, da de i slutningen af juli var i træningslejr i den polske by Dzwirzyno.

Her var de lokale brydere sammen med venskabsklubben Zapasy’s atleter for at lægge et godt fundament til den kommende sæson.

Det blev til en hel uge med med hård fysisk træning kombineret med hyggelig fritid med de polske værter, og svalende dukkerter i Østersøen. Hver dag med morgenvækning kl. 7.15 og sengetid kl. 22.

Den polske venskabsklubs atleter passede perfekt niveau mæssigt med Herosbryderne, så der blev virkelig gået til vaflerne på madrassen, det var kanon-sparring for alle parter.

Samtidig stiftede Herosdelegationen bekendtskab med den dobbelte olympiske mester Andrzej Wronski, som er en del af Zapasy’s trænerstab.

Det var en uge som alle havde stor glæde af, og samtidig en uge som til fulde beviste, at man sagtens kan klare sig uden wifi og ipads.

Glæden over samarbejdet, de to klubber imellem, betød tillige, at der allerede nu er planlagt yderligere to træningslejre. Allerede sidst i august kommer Zapasy’s atleter til Heros til en forlænget træningsweekend, og i januar 2018 kommer de påny til stålbyen, til et par fællestræninger og derefter samlet deltagelse ved det store internationale stævne Kolding Cup.


Og svedig træning på madrasserne indenfor.
Og svedig træning på madrasserne indenfor.

Publiceret: 07. August 2017 10:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere