Thomas Møller Nielsen og Louise Colding Sørensen har sat deres signaturer på aftalen om det nye affaldsselskab.
Thomas Møller Nielsen og Louise Colding Sørensen har sat deres signaturer på aftalen om det nye affaldsselskab.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Halsnæs og Hillerød i tæt samarbejde om affald

Nabokommunernes forsyningsvirksomheder går sammen om selskabet Fælles Affald

Af Anders Nordstrand

RENOVATION Mere effektiv affaldsindsamling, kortere kommandoveje og mere genanvendelse er nogle af nøgleordene for det nye selskab Fælles Affald, der netop er dannet af Halsnæs Forsyning A/S og Hillerød Forsyning A/S.

I Halsnæs er kørsel med dagrenovation in-sourcet eller hjemtaget til forsyningsvirksomheden, og der arbejdes målrettet for at udnytte affald som ressource endnu bedre, hvilket har fået Hillerød Forsyning til at spejde mod vest for at opnå samme fordele.

“Det kan kun gå godt. Vores primære motivation for samarbejde er, at der er plads til forbedringer i vores affaldshåndtering i Hillerød,” sagde formand Louise Colding Sørensen, Hillerød Forsyning, inden aftalen blev skrevet under.

“Affaldsområdet er in-sourcet i Halsnæs, og det giver en langt hurtigere problemløsning for kunder og borgere, da et led springes over, og man ikke både skal have fat i underleverandør og vognmand, hvis der ikke er hentet affald et sted. Kommandovejen kan blive for lang,” understregede hun som et af incitamenterne for at indgå nyt samarbejde, som skal øge serviceniveauet og på sigt kan give besparelser.


Penge i skidtet

Thomas Møller Nielsen, fmd. Halsnæs Forsyning, fortalte, at han tidligere var blevet hånet for tanken om den “anti-liberale” in-sourcing, men siden er flere forsyningsvirksomheder gået i den retning og tværkommunale samarbejder er kommet i stand: “Det er bedst for forbrugerne og giver nogle økonomiske gevinster, for man skal huske på, at affald er en ressource og har en værdi, når det håndteres rigtigt.”

Fælles Affald rulles ud i foråret 2017 og vil bl.a. resultere i videns- og erfaringsudveksling om nye løsninger på affaldsområdet.


Publiceret: 23. December 2016 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere