Fælles opvarmning lørdag formiddag på Mellemrummet i Hundested.
Fælles opvarmning lørdag formiddag på Mellemrummet i Hundested.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

GoRun - succes’en fortsætter

Det landsdækkende motionsarrangement GoRun har fat i borgerne i Hundested


MOTION Hver lørdag når klokken er lidt i 10 kan man på Mellemrummet i Hundested se, at der samles en flok mennesker.

Det er mennesker i alle aldre, fra små børn til ældre voksne. Og hvis man ser nøje efter, får man også fornemmelsen af, at det ikke just er super atleter alle sammen.

Der er også nogle med nogle meget selvlysende gule jakker.

Og hvad er det så lige der sker der, og så hver eneste lørdag uanset om det er høj flot solskin og pæne plusgrader eller det er frost og bidende koldt, måske både med sne og isslag?

Det er såmænd det gratis landsdækkende motionsarrangement GoRun der også har fået rigtig godt fat i borgerne i Hundested.

“Jeg kan ikke løbe, så det er ikke noget for mig”, er der sikkert en del der tænker - men sådan hænger det slet ikke sammen.

Alle kan deltage uanset om man går eller løber, uanset om man er barn, ung, voksen eller ældre. Ruten er på 2,5 km. og man kan gennemføre den én eller to gange, lige som man har tid og lyst på dagen. Ja, der er endda nogle der tager turen tre gange. Babyjoggere, stavgængere og hunde er også meget velkomne.


God start på weekenden

I Hundested er det Halsnæs Løb & Motion, der står for det praktiske med en let opvarmning og få sendt deltagerne afsted. De står også klar med koldt vand efter turen.

Oprindeligt var det blot meningen, at det skulle løbe frem til 1. april, men når der uanset vejret alligevel dukker mellem 15 og 25 deltagere, nogle nye, nogle gengangere, op hver gang, ja så ville det da være ærgerligt at stoppe nu.

Så kom frisk om lørdagen og få en god start på weekenden, en skøn tur blandt andet langs stranden og ikke mindst muligheden for at stifte nye bekendskaber. Flere af deltagerne fortæller, at hvis ikke det var fordi GoRun stod klar lørdag morgen, ja så var de nok ikke kommet ud af døren.


Publiceret: 16. Marts 2017 10:08
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere