Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

God aftale om takster


Rasmus Stoklund, folketingskandidat Socialdemokraterne

TRAFIK På Christiansborg har S, SF, RV, Ø og DF i fællesskab sikret markante forbedringer til borgerne i Halsnæs og det øvrige Nordsjælland. Den nyligt indgåede trafikaftale sikrer en kompensation til de pendlere, som bliver hårdest ramt af prisstigninger som følge af takstharmoniseringen på Sjælland, og der er afsat 60 mio. kr. til formålet.

Der afsættes 155 mio. kr. til vendespor ved Carlsberg station, som er en forudsætning for 10 minutters drift på Frederikssundbanen. Og endelig er det værd at nævne ombygningen af Hillerød station og opgraderingen af stationen i Favrholm, der vil sikre god adgang til det nye supersygehus og et godt samspil med S-toget til glæde for mange pendlere.

Det var ærgerligt, at Venstre, Liberal Alliance og Konservative ikke ville være en del af aftalen, som kommer til at gøre mange nordsjællandske borgeres hverdag lettere, når de forskellige initiativer realiseres.


Publiceret: 20. Februar 2017 15:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere