Kurt Christensen flankeret af de glade overrækkere Mads Kristensen og Søren Tvergaard, EDC Hundested.
Kurt Christensen flankeret af de glade overrækkere Mads Kristensen og Søren Tvergaard, EDC Hundested.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fond støtter jul på Strandgården

For 21. gang gør Strandgårdens Venner klar til juleaften for enlige - Fond støtter med 15.000 kroner

Af Anders Nordstrand

Jul Den søde julehøjtid nærmer sig, og for nogle medborgere kan det være en svær periode, hvis man ikke har nogen at holde juleaften sammen med. Strandgårdens Venner lægger for 21. gang frivillig arbejdskraft i et arrangement, der efterhånden er vokset til godt 100 deltagere. Gæsterne bliver takteret med julemad fra restaurant Bellona, gaver fra lokale sponsorer, foruden er der godt samvær på Strandgården i Lynæs. Gæster er oven i købet sikret transport på aftenen.

“Arrangementet er vokset år for år, og det er en stor fornøjelse at kunne glæde andre på en aften, som betyder meget for mange mennesker,” fortæller Kurt Christensen, Strandgårdens Venner, som netop har modtaget en donation på 15.000 kroner fra Poul Erik Bech Fonden til bl.a. sociale og frivillige formål.

“Et super godt initiativ, der er værd at støtte - tænk at en gruppe frivillige sætter deres juleaften af til en velgørende indsats for andre mennesker. Det er stort,” understreger ejendomsmægler Mads Kristensen, som har indstillet Strandgårdens Venner til donationen fra fonden stiftet af EDC Poul Erik Bech, som har 52 danske boligforretninger. Fonden støtter aktiviteter i Hundested med i alt ca. 45.000 kroner årligt.


Publiceret: 05. December 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis