Folkeklubben spiller lørdag 18. marts i Gjethuset. Foto: Morten Aagaard Krogh.
Folkeklubben spiller lørdag 18. marts i Gjethuset. Foto: Morten Aagaard Krogh.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Folkeklubben i Gjethuset


KONCERT - LØRDAG 18/3 - GJETHUSET, FR.VÆRK

Siden Folkeklubben gæstede Gjethuset første gang i 2014 har det poetiske rockband bare buldret deruda'.

I efteråret 2016 fejrede de deres nye plade ”Slå flint!” med udsolgte koncerter på 11 store spillesteder landet over.

Nu er bandet i gang med en forårsturné, der byder på 24 koncerter rundt i landet på lidt mindre spillesteder - som for eksempel Gjethuset.

Folkeklubben trækker tråde tilbage til halvfjerdsernes dansksprogede scene og navne som Kim Larsen og Benny Holst. På det seneste album finder man da også en fortolkning af nummeret 'Blomsten og Vasen' fra Benny Holst debutalbum fra 1972.

Lige nu er det nummeret “Hvis Jeg Ku'”, der spilles flittigt på diverse radiostationer - et nummer som giver associationer til en ung Kim Larsen.

Koncertrækken har fået titlen ”Det perfekte slag”-tour:

”Det ligger i vores DNA at være spillemænd. ”Det perfekte slag”-turnéen er en hilsen til Torben Ulrich og vores sang af samme navn. Det handler om på de 24 koncerter at turde tage chancer, fortælle historier og sammen med publikum skabe gode, nye fortællinger.”

Folkeklubbens seneste album “Slå Flint!”, bandets tredje, har fået 5 ud 6 stjerner i Gaffa. Den flotte anmeldelse blev siden fulgt op med en kåring til “Årets Danske Album”.

kil@lokalavisen.dk


Publiceret: 04. Marts 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere