Samlet set har Vejdirektoratets saltbiler i midten af januar 2018 brugt 26.555 tons salt denne vinter. Det er godt seks procent mere end på samme tidspunkt i en gennemsnitlig vinter. Foto: Vejdirektoratet
Samlet set har Vejdirektoratets saltbiler i midten af januar 2018 brugt 26.555 tons salt denne vinter. Det er godt seks procent mere end på samme tidspunkt i en gennemsnitlig vinter. Foto: Vejdirektoratet
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fire ting, du skal vide om is på vejbanen

Selvom vi har haft en mild og våd vinter, betyder det ikke, at Vejdirektoratets saltbiler har holdt stille i garagen. Her er de fire slags is og rim, du møder på danske veje

Af Mathias Brandt
vroom@sondagsavisen.dk

Når DMI lover vinterligt vejr med sludbyger og temperaturer omkring frysepunktet, kan både nye og erfarne bilister komme galt afsted på glatte veje. Vejdirektoratet arbejder med fire typer af is og rim, som det kan være en god idé at kende som bilist:

1. Rim

Rim er den mest almindelige glatføresituation i Danmark. Rim dannes, når vejbanens temperatur er under nul grader, samtidig med at dugpunktstemperaturen ligger over vejtemperaturen. Rim kan dannes på alle tidspunkter af døgnet, men en typisk farlig vintersituation er, når vejbanen er under frysepunktet efter en klar vinternat med meget fugt i luften, for eksempel ved tilstrømning af luft fra havet. Rim kan i de fleste tilfælde forudses, og derfor saltes der næsten altid præventivt mod rim – det vil sige, inden rim bliver dannet.

2. Snefald

Snefald er nedbør i form af iskrystaller, der kan klæbe sammen til snefnug. Ved let snefald kan man smelte sneen væk med salt, men ved større snefald må sneen ryddes væk af sneplove. Hvis det er muligt, saltes der præventivt, inden et snefald starter, for at forhindre, at sneen bliver kørt fast på vejbanen. Når det er holdt op med at sne, saltes der igen for at fjerne den resterende sne, som plovene har efterladt og forhindre, at frysende våde vejbaner opstår.

3. Islag = frysende våde vejbaner

Nedbør som regn kan danne islag (isbelægning) på vejbanen. Det sker typisk, når det klarer op efter et regnvejr, så vejtemperaturen falder til under 0 grader. Så er der risiko for frysende våde vejbaner, der på kort tid kan give ekstremt glatte veje.

4. Isslag = frysende regn

Isslag opstår i vejrsituationer, hvor atmosfæren gennemgående er kold, men der i få hundred meters højde findes et varmere lag med temperaturer over 0 grader. I sit fald mod jorden når nedbøren at smelte, men den afkøles igen nær jordoverfladen. Det kaldes underkølet regn. Når dråberne rammer jorden, splatter de ud, fryser med det samme og danner et ispanser på veje og andre overflader.


Publiceret: 11. Februar 2018 09:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis