Malene Hansen fejrede sit comeback med otte scoringer - forhåbentlig kan hun overtales til at give et nap med i sæsonens sidste kampe. Foto Thomas Quvang
Malene Hansen fejrede sit comeback med otte scoringer - forhåbentlig kan hun overtales til at give et nap med i sæsonens sidste kampe. Foto Thomas Quvang
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fejrede comeback med otte mål

Team Arresø's kvinder på den rigtige side af stregen


HÅNDBOLD Lørdagens hypervigtige hjemmekamp mod Færoyar bød på et glædeligt comeback hos Team Arresøs trængte kvinder.

For med på holdkortet var Malene Hansen, der tidligere har været en stor profil og flittig målskytte for stålbyens bedste kvinder.

Og trods lidt rust og manglende kamptræning viste Malene Hansen med al tydelighed, at hun ikke har glemt vejen til netmaskerne. Hele otte mål blev det til som sit holds topscorer.

Lørdagens bundopgør blev aldrig den store oplevelse. Et afbudsramt Færoyar-mandskab kunne slet byde hjemmeholdet modstand. Det lignede til tider en parodi af en håndboldkamp og Team Arresø vandt med de usædvanlige cifre 33-10. Som tallene fortæller, var der hverken spænding, nerve eller gnist i den ulige forestilling. Dertil var gæsterne simpelthen for ringe, og det er slet ikke til at finde logikken i, at Færoyar vandt det omvendte opgør med ni mål.


Malurt i bægeret

Desværre bød matchen på malurt i hjemmeholdets bæger.

Storspillende Fie Lundsberg måtte midt i 1. halvleg hjælpes grådkvalt fra banen med en tilsyneladende alvorlig knæskade efter et hændeligt uheld.

I sidste uge var det Sofie Jensen der blev knæskadet og lørdag Fie Lundsberg. Umiddelbart ser sæsonen færdig ud for dem begge.

To uheld der gør ondt på den i forvejen smalle trup, der nu har tre ugers pause inden næste kamp.

Der er lagt op til en spændende afslutning på sæsonen. Med sejren overhalede Team Arresø Færoyar i tabellen, og for første gang i sæsonen kravlede holdet over nedrykningsstregen.


Publiceret: 07. Februar 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt