Den fem-benede rundkørsel i Frederiksværk er ved at blive bygget om. Bl.a. vil midterøen (midten af rundkørslen) blive hævet, så man ikke kan se tværs gennem rundkørslen. Bilisterne skal i højere grad ’erkende’ rundkørslen og sætte farten ned. Foto: Kim Larsen.
Den fem-benede rundkørsel i Frederiksværk er ved at blive bygget om. Bl.a. vil midterøen (midten af rundkørslen) blive hævet, så man ikke kan se tværs gennem rundkørslen. Bilisterne skal i højere grad ’erkende’ rundkørslen og sætte farten ned. Foto: Kim Larsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farten skal ned i rundkørslen

Den gamle rundkørsel i Frederiksværk er under ombygning for at gøre den mere sikker - ikke mindst for bløde trafikanter


TRAFIKSIKKERHED På fem år (2010-2014) er der registreret 15 uheld i “Den gamle rundkørsel” i Frederiksværk. Ved fire af disse uheld skete der personskade - i alle tilfælde gik det ud over cyklister eller knallertkørere.

Rundkørslen er derfor blevet udpeget som ’sort plet’ - et sted hvor der sker flere trafikuheld end forventeligt.

Det bliver der nu gjort noget ved. Vejdirektoratet er ved at ombygge rundkørslen for at sænke farten og gøre den mere trafiksikker.

Afdelingsleder i Vejdirektoratet, Maria Meiner, forklarer:

“For det første gør vi det mere besværligt at køre ind i rundkørslen i høj fart ved at ændre på de såkaldte spærreflader, altså området mellem til- og frakørsler. Vi hæver spærrefladerne og sætter afrundede kantsten på. Hermed tvinges trafikanterne ned i fart for at kunne benytte kørebanearealet.”

“Dernæst øger vi belysningen på en kortere strækning ved til- og frafarterne ind mod rundkørslen, samt hvor cykelstierne krydser.”

“Endelig forøger vi midterøens højde, hvilket skal bevirke, at trafikanterne i højere grad erkender rundkørslen og nedsætter farten.”

“Det er vigtigt at synliggøre rundkørslen, så trafikanterne er opmærksomme på vigepligten ved rundkørslen og foretager selve gennemkørslen i lav hastighed med fokus på de øvrige trafikanter,” understreger Maria Meiner, som oplyser, at ombygningen af rundkørslen forventes færdig i løbet af december måned.


Publiceret: 10. November 2017 15:29

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere