Fælleshaven ligger ved Stadionvej i Hundested. Foto: Halsnæs Naturklub
Fælleshaven ligger ved Stadionvej i Hundested. Foto: Halsnæs Naturklub
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fælleshave får Underværker-støtte


HAVEN I HUNDESTED

Fælleshave, hvor natur, grøntsager og mad binder børn og voksne sammen. Haven skal være ramme om uformelle møder, hvor man lærer af hinanden, samt ramme om undervisning om økologisk dyrkning. Halsnæs Naturklub er tovholder på projektet, som skal gennemføres sammen med Hundested Skole.

Støttebeløb: 86.000 kr.

I alt er 25 projekter fordelt over hele Danmark udvalgt til støtte i denne omgang.

PROJEKT Gennem flere måneder har ildsjæleprojekter landet rundt bejlet om projektstøtte fra fonden Realdanias Underværker-kampagne, og blandt de heldige er Fælleshaven ved Hundested Skole.

Halsnæs Naturklub vil oprette og drive en fælleshave til gavn og glæde for eleverne på Hundested Skole, områdets beboere og naturklubbens medlemmer. Drømmen er en have, som kan danne ramme om økologisk dyrkning og undervisning, og hvor naturen, grøntsagerne og maden binder børn og voksne sammen i et givende fællesskab. Og den idé er så god, at den nu kan blive til virkelighed med støtte fra Realdanias kampagne til ildsjæle i det byggede miljø, Underværker, oplyser fonden nu.

Kampagnen blev lanceret i 2014 med det formål at støtte de byggende ildsjæle. Og indtil videre er der gennemført fem ansøgningsrunder, hvor ildsjæle har budt ind med idéer.

88 projektidéer var på dagsordenen, da Underværkers bedømmelsesudvalg for nyligt mødtes for at udvælge nye idéer til støtte. Nu kan 25 projekter – og heriblandt altså også projektet i Halsnæs - føres ud i livet med en økonomisk håndsrækning fra kampagnen. De vidt forskellige projekter har det til fælles, at de skaber lokal udvikling og optimisme og styrker de lokale fællesskaber – både på landet og i byen.

”Bunken af begejstrede ansøgninger fra ildsjæle bekræfter fornemmelsen af, at idérigdommen, og det lokale engagement trives. Ildsjælene bygger bro mellem mennesker, styrker fællesskabet, og med til deres indsats er de med til at drive en udvikling, der skaber gode rammer for livet i deres lokalsamfund. Det er fælleshaven i Halsnæs et fint eksempel på,” siger Christian Andersen, programchef i Realdania. 

De udvalgte projekter støttes med samlet 10,9 mio. kr., og er man en ildsjæl med en god idé, er starten af 2018 sidste mulighed for at byde ind og søge støtte til at føre idéer ud i livet. Interesserede ildsjæle kan søge ved at uploade deres gode idéer på www.underværker.dk og demonstrere, at der er lokal opbakning til projektet.

I Halsnæs har desuden vandtårnsgruppen i Frederiksværk, Bølgen og Kino i Hundested søgt om støtte, men de er så vidt vides ikke blandt de udvalgte i den ombæring. /an

 


Publiceret: 10. Oktober 2017 13:46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere