Erhvervsskolen Nordsjælland har ingen ansøgningsfrist på uddannelserne. Foto: Privat
Erhvervsskolen Nordsjælland har ingen ansøgningsfrist på uddannelserne. Foto: Privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Erhvervsskolen slår igen alle praktikpladsrekorder

For tredje år i træk er der indgået rekordmange aftaler


UDDANNELSE Et ansvarligt erhvervsliv og et ihærdigt konsulentarbejde er nogle af forklaringerne på, at det igen i år er lykkes elever på Erhvervsskolen Nordsjælland at indgå rekordmange praktikpladsaftaler.

Det skriver Erhvervsskolen Nordsjælland i en pressemeddelelse.

Der var tale om en vaskeægte hattrick, da Erhvervsskolen Nordsjælland forleden opgjorde antallet af indgåede praktikpladsaftaler for 2016–2017.

For tredje år i træk er det nemlig lykkes skolens elever at få rekordmange håndværksmestre og andre erhvervsdrivende i hele Nordsjælland til at skrive under på massevis af praktikpladskontrakter.

Konkret er der fra marts 2016 til februar 2017 indgået i alt 795 aftaler, hvilket er 105 mere end forventet.


Ansvarligt erhvervsliv

Det tal er uddannelseschef Tina Steinbrenner ovenud tilfreds med.

“Det er et resultat, som vi er rigtig glade for, og som har meget stor betydning for både vores elever og for erhvervslivet,” siger hun.

De lokale virksomheder har da også spillet en væsentlig rolle for, at antallet af praktikpladser endnu en gang har overgået alle forventninger.

“Der er flere forskellige forhold, der spiller ind, men det helt afgørende er, at der ikke længere er grund til at bekymre sig om, om man kan skaffe en praktikplads, når man starter på en erhvervsuddannelse. For de få elever, der ikke får en aftale i hus, er det muligt at starte ud med skolepraktik,” fortæller Tina Steinbrenner.

Når hun siger “starte ud med skolepraktik” er det fordi, at de få, der starter deres praktiktid på skolen, hurtigt kommer ud i en virksomhed. Dermed er skolepraktik på Erhvervsskolen Nordsjælland et reelt springbræt til en praktikaftale.

Efter nyheden om de nye praktiktal, forventer Tina Steinbrenner, at endnu flere unge vil få mod på en af de 18 erhvervsuddannelser, som Erhvervsskolen Nordsjælland udbyder. Og i modsætning til, hvad mange tror, er der på erhvervsuddannelserne ingen ansøgningsfrist.

jent@lokalavisen.dk


Publiceret: 17. Marts 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt