Bella Smeralda

Italienske specialiteter i Kregme

Af
Thomas Quvang

MAD OG DRIKKE “Vi har meget travlt i øjeblikket, det hele skal være klar til åbning på onsdag”. Sådan lyder det fra Kamran og Behroz der onsdag eftermiddag åbner dørene til Bella Smeralda på Thorsvej i Kregme. Lokalerne, der tidligere har huset Kregme Pizza, får i disse dage helt nyt inventar og Kamran og Behroz glæder sig til at åbne op for helt nye tilbud. “Vi har begge arbejdet i tre år på en italiensk restaurent i Køge, og vi tager vores erfaringer derfra med til Kregme”, lyder det fra de to iranske kurdere som fremviser et spændende menukort med italienske specialiteter: “Udover pizza’er, burgere og salater har vi lune italienske sandwiches samt hvidløgsbrød med tomat, ost og parmaskinke, så tilbyder vi italiensk buffet, antipasto fuld af smagsoplevelser fra italien, ligesom vi kan tilbyde anerkendte italienske oste”, siger Kamran og Behroz som holder åben hver dag fra kl. 14-21 og i weekends fra kl. 13-21.

Publiceret 12 November 2017 00:00

SENESTE TV