Rejsegilde hos Bygma

Ny bygning tager form i Frederiksværk

REJSEGILDE Bygma i Frederiksværk kunne forleden fejre rejsegilde for sin nye proff-forretning på K.A. Larssensgade 2, skriver firmaet i en pressemeddelelse
Håndværkere, arkitekter, rådgivere og kunder lagde vejen forbi byggepladsen, som nu for alvor er ved at tage form. Det blev en festlig dag med pølsevogn og alt, hvad dertil hører.
Byggeriet har stået på siden foråret, og de bestående bygninger fra den tidligere Halsnæs Trælast er for længst revet ned.
I stedet skyder nye funktionelle og tidssvarende bygninger op med en meget fordelagtig logistisk indretning, der gør det nemt for håndværkere at komme til og fra pladsen.
Der er bl.a. bygget en helt ny drive in på 1.500 m2, ligesom en tidligere drive in på 1.400 m2 er blevet renoveret. Det sidste og mest omfattende byggeprojekt er opførelsen af 1.200 m2 butiks- og salgsområde, som pågår lige nu.
“Vi har haft åbent i hele byggeperioden,” fortæller direktør Jakob Skriver, der ligesom sine medarbejdere har haft kontor i en skurvogn siden maj.
“Vi bestræber os på at holde et højt serviceniveau, men alligevel har det været lidt af en udfordring for både kunderne og os selv at springe rundt i mudder. Nu ser vi frem til sidste etape og glæder os til den officielle åbning inden udgangen af året,” siger Jakob Skriver.

Publiceret 26 September 2017 09:30

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.