Jubilæum:

Fisk som for 100 år siden i røgeriet

JUBILÆUM I forbindelse med, at foreningen Danmarks Fiskehandlere kan fejre 100-års jubilæum i år, vil Frederiksværk Røgeri også markere dagen.
Således vil røgeriet onsdag 16. august byde på flere tilbud samt gratis sildebord.
På dagen vil Frederiksværk Røgeri blandet andet sælge “rødspætter som for 100 år siden” - det vil sige hele.
“Dengang købte man sine fisk hele og ordnede dem selv hjemme i køkkenet, men sådan er det ikke mere. I dag sælges 90 procent af alt fisk klargjort af fiskehandleren.”
“Derfor synes vi, det kunne være sjovt at rejse lidt tilbage i tiden for at vise, hvordan man købte fisk dengang,” fortæller Kasper Schneider, Frederiksværk Røgeri.


jent@lokalavisen.dk

Publiceret 12 August 2017 11:00

SENESTE TV