75 gæster til nytårskuren kom med adskillige input og forslag til fremtidens Halsnæs. Foto: JP Thiede

75 gæster til nytårskuren kom med adskillige input og forslag til fremtidens Halsnæs. Foto: JP Thiede

Her er erhvervets visioner om Halsnæs og regionen

En rundbordsdiskussion til kommunens nytårskur affødte mange ideer til vækst

Af
Jens Patrick Thiede

ERHVERVSVISIONER Der blev også taletid til de 75 gæster fra det lokale erhvervsliv og byrådet, da Halsnæs Kommune tirsdag aften den 20. januar afholdt nytårskur for erhvervslivet på Grønnessegård.
Efter at borgmester Steen Hasselriis havde holdt sit oplæg om vækst og visioner, blev det senere tid til en rundbordsdiskussion ved de forskellige borde.
Oplægget lød på, hvor kommunen og regionen skal sætte ind i 2015?
Hvordan forbedrer man rammebetingelserne for virksomheder og vækst?
Hvad kan virksomhederne selv gøre, og hvordan bliver Halsnæs en del af Greater Copenhagen, som regionsformand Sophie Hæstorp Andersen var mødt op for at fortælle om.
Efterfølgende blev der samlet op på resultaterne fra bordene, og blandt de mange, fremlagt forslag var bl.a. følgende:

Bedre markedsføring af kommunen og hvad vi er gode til.
Tiltrække arbejdspladser ved at udlægge flere arealer til erhvervsgrunde.
Bedre sommerhusudlejning til især udenlandske turister.
Nedskalere entrepriser, så mindre, lokale firmaer kan byde ind.
Forbedret infrastruktur - både vejnettet og den offentlige transport (bl.a. en natbus).
Indtænke naturen i events og bosætningen.
Opgradere ufaglærte.
Bedre rammebetingelser for virksomhederne.
Bedre internet- og mobildækning.
Tiltrække maritime uddannelser.

null

Publiceret 24 January 2015 10:00