Efterskolen i det tidl. Toruplund er begyndt at søge efter lærerkræfter.
Efterskolen i det tidl. Toruplund er begyndt at søge efter lærerkræfter.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efterskole skaber nye arbejdspladser

Et dusin nye jobs plus millionomsætning på New Nordic Youth


JOBS Efterskolen New Nordic Youth (NNY) nærmer sig de 70 elevtilmeldinger op til skolestarten i august, og samtidig har skolen opslået et antal stillinger til både undervisning og administration.

"Lige nu handler det om ansættelse af en sekretær/forretningsfører plus syv undervisere, så vi kan få besat i alt 6½ lærerstillinger. Stillingerne er slået op, og vi har har allerede fået en del ansøgninger, inden vi holder jobsamtalerne i løbet af maj," siger Dennis Perschke, der er medstifter af skolen sammen med lærerkollegerne Jane Holstein og Jesper Sværke.

Dermed er der mindst otte nye jobs i spil på NNY i Torup, hvor der også på sigt skal ansættes 2-3 personer til forskellige serviceopgaver.

"Så vi bliver vel omkring 12-14 medarbejdere i alt, inklusive Jane, Jesper og jeg," lyder det fra Dennis Perschke, der tilføjer at et markant voksende elevtal de kommende måneder kan udløse behov for flere ansættelser.

Det kommende lærerteam skal dække 9.-10. klasses undervisning på efterskolen, der desuden fokuserer på iværksætteri inden for mediedesign, tech og business. Ud over ansættelsesproceduren har NNY-trioen også taget fat på forberedelsen af det faglige og sociale introforløb i forbindelse med skolestarten.

Ud over de nye arbejdspladser er der udsigt til millionomsætning, idet hver elevplads koster ca. 95.000 kroner pr. skoleår, hvilket rundt regnet giver en indtægt på 6,7 mio. kroner ved 70 indskrevne elever.  an

 


Publiceret: 26. April 2017 14:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt