Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vigtig rundtur for Transportudvalget


MF Hans Andersen (V), medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

INFRASTRUKTUR I Nordsjælland har vi hårdt brug for vejinvesteringer. Jeg sagde det før valgkampen, i valgkampen og jeg siger det stadig. Det gælder blandet andet en forlængelse af Hillerødmotorvejen, og det lykkedes med en ny trafikaftale at finde pengene til en VVM-undersøgelse.

Det er første skridt på vejen, og det vil blandt andet have stor betydning for rigtig mange mennesker og virksomheder i Halsnæs Kommune. Derfor glæder jeg mig også over at have medvirkende til, at Folketingets Transportudvalg i onsdags besøgte Hundested Havn og motortrafikvejen ved Hillerød, så MFere valgt i øvrige dele af Danmark kunne se bilerne holde i kø ved Hillerød.

I Hundested Havn går udviklingen i den rigtige retning, og med tre havne i én er der aktiviteter med alt inden for både færgefart, shipping, handel, fiskeri, kultur mv.

Havnen tiltrækker årligt mange gæster fra nær og fjern, men Hundested Havn er også ramt af, at belastningen på motortrafikvejen er tung. Køen af biler på motortrafikvejen går ud over væksten i havnen, medarbejderne skal sidde i kø, og varerne fragtes med forsinkelser.

Det er ikke holdbart. Men for at vi skal have råd bedre infrastruktur i Nordsjælland, kræver det en større anlægsramme. Lige nu er der sat navn på alle anlægskronerne mange år frem. Hvis pengene skal findes til de helt nødvendige vejinvesteringer, kommer vi derfor ikke uden om reformer i fremtiden og et opgør med Togfonden. I første omgang er det dog positivt for udviklingen af Hundested Havn, at der er afsat penge til VVM-undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen.

Jeg vil fortsat arbejde benhårdt for at få løftet beløbet til vejprojekter i Nordsjælland, derfor var det også et vigtigt skridt, da Transportudvalget kom på rundtur i Nordsjælland, så udvalget kunne se, hvilke trafikale udfordringer borgerne i bl.a. Halsnæs Kommune dagligt bakser med.


Publiceret: 05. Januar 2017 12:16
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt