Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Valget af Kultur- og Sportsbyen - tænk dig om

Af Bestyrelsen i Sport Halsnæs

SPORT OG KULTUR I den forløbne valgperiode har borgmester Steen Hasselriis to gange droppet Sport Halsnæs almennyttige idrætsprojekter, der skal løse de store problemer med få, gamle indendørsfaciliteter.

Rambøll har nu udvidet rammen og lavet et fantastisk oplæg, der også inddrager kulturen. Det er resulteret i Kultur- og Sportsbyen, som vi præsenterer indgående for et nysammensat byråd.

Så nu handler det om at vælge de partier og den borgmester, der fremadrettet kan løfte opgaven. Vi har som forening ingen partianbefalinger. Vi stoler på, at du selv kan tænke dig om og træffe det rigtige valg, hvis du ønsker, at Kultur- og Sportsbyen skal laves som et fantastisk bidrag til udvikling af Halsnæs.

Vi har i medierne påpeget favorable effekter af byggeriet:

For det første styrkes handelsgadelivets omsætning væsentligt. Det sker via fælles events og oplevelser for borgere og turister med etablering af et fællesskab omkring opbygning af en oplevelsesøkonomi til gavn for alle. Det kræver blot, at man ikke placerer en ny skole i Rådhusparken.

For det andet tilknyttes et fantastisk nyt sundhedshus. Det løser den stigende opgave med sundhedsfaglig indsats over for den voksende ældrebefolkning og skaffer manglende praktiserende læger til egnen. Og gør det nemt for borgerne – med mange fagprofessionelle indgangsvinkler og idrætsaktiviteter samme sted – at tilvælge sundheden i eget liv.

For det tredje påføres kommunen ingen anlægsudgift eller bankgaranti. Og driftsaftale for langt større og bedre løsninger end nu er udgiftsneutral – den modsvares af kommunale millionbesparelser på dobbelt ledelsesadministration af idrætsområdet, besparelser på nedlæggelse af den kondemnerede Enghavehal mv. Til gengæld kan brugere omfattet af aftalen gratis benytte Kultur- og Sportsbyen.

For det fjerde kan idrætsanalysen trækkes tilbage. Det er glædeligt, at vi nu kan udvikle Halsnæs' kultur- og idrætsliv uden den klods om benet. Idrætsanalysens fornægtelse af al udvikling kan vi bare se bort fra, da den dokumenteret bygger på en række grove løgne.

Vi håber, at kommunalvalget kan bringe en positiv afklaring med et nyt flertal, der er FOR Kultur- og Sportsbyen.


Publiceret: 19. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt